To hunkøn blogger om glæder, frustrationer, gode råd, hurra-oplevelser gennem den fælles vægttabsrejse de er draget ud på.
Hvis du vil læse mere om os, og baggrunden bag bloggen kan du læse vores indlæg her;
http://slippippiloes.blogspot.com/2011/05/lidt-om-tankerne-bag-bloggen-og.html


fredag den 9. september 2011

Små skridt

Kære S.

Jeg var jo som sagt til foredrag med Per Brændgaard her den anden dag. Mit overskud og humør er ikke helt oppe pt, så derfor så får du først alle disse guldkorn nu :)

Kort sagt handler små skridt - som jeg ser det - om en ting: Hvad kan jeg gøre nu som er en lille smule sundere - og som jeg stadig har lyst til? Du skal acceptere dine vaner, se hvorfor du egentlig har dem - og om de gør noget for dig. Du kan ikke kontrollere trangen, men du kan lade være med at eftergive den. Du skal slå din autopilot fra, og opmærksomheden til. Det vil give dig % vaner og valg istedet :)

En anden ting som jeg tog med mig hjem var at tanken om det perfekte hindrer os i at tage de små skridt. Måske det mest optimale var at løbe en tur på en halv time, men selv en gåtur på 10 min vil være bedre end ingenting. At man skal prøve at se sundhed som en opsparing - du sætter en masse små bidrag ind på (sundheds)kontoen.

Han snakkede også om kure som WW og vægtkonsulenterne, hvor man i princippet lærer at overspise. Du SKAL spise en stor portion grønt, og glemmer at lytte til den naturlige sult/mæthedsfornemmelse.

Hav en god dag sødeste. KRAM

Ps. Hvis man har lyst kører der for tiden en "prøv 5 dage gratis"-kampagne på smaaskridt.dk hvor man kan få inspiration - og forhåbentlig blive hængende længere end de gratis 5 dage :) Og nej, får ikke noget for at sige det - men kunne jo være at i kom ind og inspirerede mig med jeres historier ;)
Herudover kan man på hans hjemmeside finde en masse kurser og foredrag hvis man skulle have lyst til det :) 

tirsdag den 6. september 2011

Argh, sikke en dag!

Kære L

Hold fast, hvor er jeg træt af folk i dag... Men det er en længere historie, så jeg holder mig bare til det relevante ;-)
Jeg var oppe hos lægen, hvor jeg talte med sygeplejersken. Hun var lige så irriterende som sidst mht. vægttab, men ifølge hende kan jeg sagtens melde mig ind i vægttabskampen igen, og det har jeg så tænkt mig at gøre!
Der er åbenbart INTET der står i vejen for, at jeg kan tabe mig på lige fod med alle andre, og det sagde hun til mig i en tone der i virkeligheden sagde "Ja ja, der troede du lige du havde en god undskyldning for at æde, hva??" Okay, det er muligvis ikke helt rigtigt, men jeg var allerede irriteret på det tidspunkt, så næsten alt hvad hun sagde irriterede mig...
Så nu vil jeg lave en generel madplan over dagen, eller dvs. to, for det skal både være for de dage jeg er på uni og for de dage, hvor jeg er hjemme. Havde du ikke en madplan jeg måtte kigge på?

Jeg kan godt forstå at du går fra den strenge kontrol med maden, når du er i psykologisk behandling (hedder det dét?). Med de ting du har været igennem, må det trække tænder ud. Jeg kunne heller ikke gøre begge ting. Til gengæld synes jeg det er så SEJT, at du er begyndt at svømme igen! :D Lige her vil jeg følge dit eksempel - dog ikke tidspunktet, for skulle jeg svømme om morgenen, så ville jeg sgu nok drukne! ;-D

Nå, jeg må i gang med lektierne! :-)

KRAM!

Godt at se dig igen :)

Kære S,


Velkommen tilbage :) Din mad så da fornuftig ud igår. Dejligt at se at du giver lille Ib svensk pølseret - i LOVE it!! :D Håber at din anden dag på skolebænken også går godt.

Jeg har været ved lægen i dag og blive vejet. Havde taget på, så er nu på 117 kg! (Stadig tab på 3,6 kg fra start) Fortalte hende at det må være max grænsen pt, og at jeg ikke har overskuddet til at tage kampen med maden op. Er begyndt at svømme igen, og vil arbejde på at få motionen ind i det daglige. Selvfølgelig tænke over hvad jeg spiser. Men, vil ikke gå ind og lave kæmpe ændringer pt. Må indrømme at psykologsnakkene trækker lidt af overskuddet væk. Kan mærke at der bliver pillet ved noget som fylder, og som måske vil ændre på mit syn på mig, og nogle folk omkring mig.

Nu til det positive. Per Brændgaard skrev i går på sin facebook at han skulle underholde i morgen tæt ved mig. Fik nummeret til hans kontakt - tilmeldingsfristen er for længst overskredet - og nu skal jeg sørme op og høre ham snakke kl 14 i dag :) Glæder mig til hans input - og det kommer der med garanti et  indlæg om senere.

mandag den 5. september 2011

Lang tid siden...

Kære L

Ih, hvor er jeg bagud med at få svaret på dine indlæg, men jeg har bare selv været totalt idéforladt i forhold til hvad jeg skulle skrive.
I dag er jeg startet på 5. semester. Det er godt nok lidt hårdt efter så lang en sommerferie, men jeg skal bare lige i gang. Dagen i dag er gået fint, og jeg er IKKE gået omkuld på sofaen som forventet, så jeg er positivt overrasket! :D
Jeg var på vægten her til morgen, og den viste 97,2 kg. Det går bare ikke, så jeg glæder mig til i morgen, hvor jeg skal til mit første lægebesøg som gravid. Jeg vil snakke med sygeplejersken om at tabe mig mens jeg er gravid, for det har jeg fået at vide at man gerne må (så længe man ikke decideret er på slankekur). Den første tid har været slem med kvalme, så derfor har jeg også bare spist hvad jeg havde lyst til, når jeg kunne få det ned. Desværre har der været fuld gas på junk og chokolade, men nu har jeg fået det bedre og har lyst til at spise helt almindelig mad igen :)
I dag er det blevet til:

1 sk. rugbrød m/kødpålæg og agurk
1 lille portion yoghurt m/corn flakes
1 levebrødsrugbolle m/friskost, hamburgerryg, agurk
1 nektarin
1 sk. valnøddefranskbrød m/brie
Svensk Pølseret (14% pølser, kartofler, gulerødder, porre, løg, tomatpuré, lidt ketchup, minimælk og krydderier) MUMS!!!
Jordbær med mælk

Det bliver til for meget brød i løbet af dagen, men jeg har simpelthen ikke lyst til andet, så det må jeg tage med indtil videre...

Har du haft en god dag, søde?
Kram

søndag den 4. september 2011

Link - de3faktorer :)

Hej S.
I indlægget her, talte jeg om en hjemmeside som jeg syntes var værd at tage et kig på. Jeg fik dog aldrig linket til den, men her er den :)

Hav en god dag :)

torsdag den 1. september 2011

Den lille mus med hammeren

Kære S!

Jeg var jo til psykolog i dag, og hold op hvor var jeg træt i hovedet bagefter. Vi kom vidt omkring, og ind på mange ting. En af tingene vi snakkede meget om var min mangelfulde anerkendelse af mig selv, og at jeg er ekstremt god til at slå mig selv i hovedet hvis noget går skævt.

Den ene af tilhørerne nævnte at han havde fået billede af en mus der blev slået i hovedet af en hammer, igen og igen og igen. Til sidst var musen egentlig lidt ligeglad, syntes bare det var irriterende. Nogle gange kunne musen få hammeren til at holde pause, og andre gange var det sværere. Og ja - den mus ER sgu mig! Har fået en ny tid om 14 dage, og målet er klart: Hvis jeg kan give energi til at se det negative og slå mig selv - så burde jeg også kunne give energi til anerkendelsen af mig. Derfor skriver jeg ned de næste 14 dage hvornår - og hvorfor - jeg får de to følelser. Bliver spændende.

Det fører mig videre til det næste. HVIS jeg kan ændre mit syn på det med maden og kur, til at alt er tilladt. Til at jeg mærker efter om det er fysisk eller psykisk behov, og til at give nærvær i madsituationer - vil det så give mig færre indre konflikter, færre grunde til at slå mig selv - og flere gode grunde til at anerkende det jeg gør for mig selv?!

Meditation - eller forsøg derpå

Kære S

Jeg kan lige nå et lille ekstra indlæg, inden jeg skal ind til psykolog :) Den anden dag lånte jeg jo en bog på biblioteket om meditation. Jeg satte cden på om aftenen, og ville give det en chance. Manden sagde at jeg skulle sætte mig i en behagelig stilling, men jeg lagde mig ned. Tænkte at jeg bedre ville kunne slappe af sådan, og når jeg har prøvet selvhypnose har jeg gerne måtte ligge ned. Nogle minutters forklaring senere sagde manden så "Der er forskel på meditation og at sove - så hvis du vil sove så ligger du dig bare ned". Så tænkte jeg "Næææh du" - og så slukkede jeg for ham. Det skulle han ikke bestemme ;) Prøver bestemt igen en anden gang. Tror bare ikke jeg havde overskudet til at sætte mig ind i noget nyt ;)

Jeg skriver igen senere. Tag en god dag :)

onsdag den 31. august 2011

Godnat fra en træt mig :)

Kære S,
er træt, men kan ikke lige falde i søvn. Tænker over dagen i dag, har været ved diætist, og har vundet 2500 i lotto - HURRA! Vil forkæle mig selv med en regnjakke jeg så på i dag, men syntes var for dyr. 900 kr! Og resten vil jeg gemme til jeg finder en vinterjakke jeg vil have, trænger nemlig til en ny.

Skriver mere i morgen, eller på fredag. Vil nemlig forsøge at få lidt søvn.
Nat nat sødeste <3

søndag den 28. august 2011

kontrol vs. ingen kontrol

Kære S!
Det kører sgu ikke pt! Er som om at jo mere kontrol der er, jo hurtigere - og i større omfang - træder jeg ved siden af.

Er jo blevet medlem af smaaskridt.dk. Der er gode artikler, spørgsmål, opskrifter og skulderklap. Synes det er en god side, og mange artikler sætter tankerne igang. Der er blandt andet en fyr, som har oprettet en hjemmeside om sit vægttab og tanker derom.

Og ja, den har jeg sørme også kigget på ;) Han fortalte så om et registreringsskema, som han havde lavet dagligt, lidt om fordele og ulemper osv. Jeg har jo egentlig forsøgt mig med det før, men det her får alle aspekter med - mad, motion, fysisk og psykisk velvære, sultfølelse og motivation. Har lavet mit eget lille skema ud fra det, som passer til min hverdag og verden. Det er nu printet ud til en uge, og sat ind i en mappe. Overvejer lidt om pointtælleriet skal droppes pt, til fordel for fornuft og eftertanke.

Ville gerne kunne indsætte skemaet her til inspiration - men ærlig talt ved jeg ikke hvordan jeg skal gøre?? Jeg har gemt det som pdf, kan jeg mon uploade det her til???

På smaaskridt bliver der snakket  meget om meditation og dens gode virkninger til at være der! Være i nuet når man spiser, og til at have ro til at træffe fornuftige valg. Har reserveret en bog på biblioteket om meditation for begyndere. Trodser snot og ondt i halsen og henter den i morgen - så kan jeg altid putte mig med bogen og kammile the senere :D

Hvordan går det med dig? :)

fredag den 26. august 2011

Fredag

Kære L

Selvom din mad ikke gik efter planen i går, så kan du i hvert fald glæde dig over at det ikke var kager og søde sager, så det gik 'galt' med :-)
I dag har jeg det heldigvis bedre, men jeg er udmattet og lidt trist... Det er sikkert bare hormonerne, for ellers går det jo godt for tiden :-)
T var nede og underskrive lejekontrakten i går, så officielt flytter vi på landet den 1. november, men hvis vores bliver lejet ud hurtigt, så kan det blive før, for dem der bor i huset har allerede en lejlighed på hånden, og kan flytte hvornår det skulle være... Jeg har nu lidt dårlig samvittighed over ikke at kunne hjælpe med at flytte, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Vi må samle de venner der gider hjælpe, og så bare få det gjort :-)

Hav en god dag, søde!

Prøver igen :)

Kære S.

Madplanen for i dag er som følger:
Morgen: 1 ristet bolle med smøreost og 1 æble = 4½ point
Mellem: %
Frokost: 1 sk rugbrød med hamburgerryg og hytteost = 3½
Mellem: 2 sk knækbrød med smøreost = 2
Aften: Pastasalat med kylling, pesto og 50 g feta = 11
Mellem: Cherios med mælk =  3
Dagens pointantal er opbrugt der :) 24 ud af 24


I går læste jeg et sted at man ikke skulle spise mellemmåltider hvis man ikke er sulten. Jeg tænker, at det da lyder fornuftigt nok, og vil gerne forsøge. Sprang et mellemmåltid over i går, og spiste mere til aftensmad. Så nu må konklusionen så være at jeg skal være mere obs på om der ryger mere indenbords til dagens øvrige måltider, for så er det vel bedre med et ekstra lille måltid eller gå amok til de øvrige?! :


Hav en god dag sødeste.

torsdag den 25. august 2011

Hvor er jeg genial...

Kære S,
her sidder jeg så i bussen på vejen hjem, med den bærbare tændt, og hotspottet slået til på min telefon. Så nu kan jeg få klaret at blogge mens jeg alligevel intet kan lave :)

Maden gik da helt i kludder. Nuvel, morgen og frokost holdt. Mellem sprang jeg over. Pasta og kødsovs blev erstattet af pasta,kylling, salat og 2!!! hjemmebagte boller! Tilgengæld er det så også hvad der er røget ned, så håber at kunne køre den hjem :) Når jeg engang er hjemme så står den på en iskold cola light - den satte jeg nemlig på køl i formiddags. En times afslapning, og så skal jeg forsøge at få søvn.

Er så træt af min snot, og er nu begyndt at bekæmpe den med dråber af rød solhat. Ville faktisk gerne have begyndt på den i søndags, men da der er alkohol i var det no go med den pencilin jeg fik for underlivsbetændelse :) Pokkers ;)

Hehe.... Er sikker på at "Lille Ib" bliver vild med røde pølser ;) Glæder mig til at grine af de sære madvaner du måske får.

Knus :)

God idé!

Kære L

Det lyder som en god idé med at skrive den planlagte mad ned her og så skrive om det blev til det, fordi du evt. ændrede det osv. Så har du det på skrift og kan altid kigge tilbage og se, om du ændrer tanke- og spisemønster undervejs.
Det med diætisten lyder vildt spændende, og jeg glæder mig til du skriver lidt om det herinde! Inspiration er altid godt :-)
Nå, men jeg vil også gerne undskylde for min stilhed, men jeg er virkelig ramt af kvalme for tiden. Derfor spiser jeg hvad jeg umiddelbart har lyst til og kommer ret sjældent ud... Åh, graviditetens lyksaligheder! ;-)
Jeg glæder mig dog rigtig meget til jeg kan komme ud og cykle lidt, så jeg kan få brugt min krop på andet end bare at ligge på...
Og så har jeg ENDELIG fået gennemtrumfet en henvisning til ortopædkirurgisk ambulatorium, dvs. en kikkertundersøgelse! Jeg skrev en ret vred mail til min læge, om at det ikke kunne være rigtigt, at jeg ikke kunne få ordnet mit knæ 'bare fordi' jeg er gravid ... og det hjalp åbenbart - selvom han startede mailen med at skrive at "hvis vi skulle tage det fra den lange ende, så var det ikke 'bare' at være gravid" ...hvilket jeg ikke fattede en bjælde af? Hvis han hentyder at det er hårdt at være gravid, så er jeg klar over det - og hvis han mente at der var flere grunde til at jeg ikke kunne få henvisningen før, så vil jeg da virkelig gerne vide hvad de grunde er?? Hvad tror du han mener?

Well, som sagt er maden ikke særlig sund. I dag er det f.eks. blevet til:

1 lille portion havregryn m/ skummet og sød
1 lille portion bådkartofler m/ketchup, let mayo og let remo
3 røde pølser og 2 brød m/sennep, ketchup, let remo og rå løg

Haha, det er ret tydeligt at jeg er gravid, hva?? ;-D

Lad os prøve noget nyt

Kære S,
gider ikke finde min blok og kuglepen frem - så nu prøver jeg noget nyt. Skriver her hvad jeg planlægger at spise, og i aften (eller imorgen formiddag) kommer et indlæg om hvordan det så kom til at se ud!!!

Morgen: En ristet grovbolle med ost og et glas isis kakao = 8 point
Mellem: Springer jeg over
Frokost: 1 sk rugbrød med hamburryg og hytteost = 3½ point
Mellem: 2 cookies og et stk frugt = 2
Aften: Pasta og kødsovs med en masse grønt i = 7
Mellem: 2 sk knækbrød med smøreost = 2 point


Samlet set 22½ point :)

Det blev sgu en lidt dyr morgenmad - men havde spist den, så kunne ikke ændre på det ;) Men altså, det var hvad jeg havde lyst til :)
Men altså, vil lige fortælle hvad kostforløbet kommer til at dreje sig. Om diætist har sendt følgende program:

Første gang:

Kom godt i gang med at ændre vaner – eller fortsæt de påbegyndte vaner og få et godt vægttab
HVORNÅR vil jeg starte – hvis jeg ikke allerede er jeg startet
Sæt mål for dig selv – de skal være realistiske OG husk delmål
Vær ærlig overfor dig selv – det er en forudsætning
Er sund mad = kedelig mad?
Antal måltider – hvor mange gange om dagen skal jeg spise, hvorfor og hvad er godt nok til en start?

Anden gang:
Portionsstørrelser / mængder – eksempel på hvad en dagskost kan indeholde
Forslag og ideer til mellemmåltider (gode og dårlige)
Varedeklaration – hvordan læser jeg dem?
Drikkevarer (med og uden kalorier)
Søde sager, sukkerfrit slik, sødestoffer
Light produkter – fup eller fakta?
Motion / Fysisk aktivitet

Tredje gang:
FEDT OG KULHYDRAT og lidt om protein
Fedtstof – type og mængde, hvorfor skal jeg spise fedt og hvilken slags?
Hvad gør fedt i kroppen?
Kulhydrater - ’hurtige’ og’ langsomme’ kulhydrater
Varedeklarationer

Hvordan kommer jeg videre?


Det ser spændende ud - og det håber jeg så sandelig på det bliver :) Skal nok give de gode og lærerige fifs videre :)
Hav en god dag....



onsdag den 24. august 2011

Er her stadig :)

Kære S,
undskyld stilheden... men jeg gik under jorden ;) Har ligget med underlivsbetændelse, været væk i weekenden hos en veninde - og så har jeg haft meget svært ved at komme igang med blog og mad igen! Er nu også snottet og med av i hals - og om aftenen kommer feberen snigende!

Nyt i min verden siden sidst:
  • Har taget 600 g på!Men stadig tabt 4½ kg på 3 uger
  • Har vundet to billetter til foredrag med Per Brændgaard om mindfull slikspisning
  • Er kommet på "madhold" hos min diætist hvor vi skal igennem en masse spændende emner, sammen med andre med for mange kg!
  • Er startet på psyk-behandling i dag - mere om det senere når overskuddet er der :)
  • Har vundet et års medlemsskab af smaaskridt.dk
håber at du har det dejligt <3 Vil tage mig sammen til at gøre noget ved min opvask. KNUS

torsdag den 18. august 2011

Et lille pip

Kære L

Undskyld, der har været så stille fra min side, men der sker ting og sager herhjemme!
Jeg vil ikke lige komme ind på hvad det er endnu.
Det går dog godt med maden, selvom vi fik pandekager med is i går til dessert - men altså, indimellem må man gerne ;-)
Håber du ikke har det alt for skidt, søde - og øv med fødselsdagen og ingen asti :-(

Kæmpe krammer

tirsdag den 16. august 2011

Øv bøv

Kære S,
undskyld jeg ikke får skrevet så meget herinde. Er virkelig energiforladt pt, og maden er der ikke lige styr på. Spiser som jeg lyster, og tæller ikke point.

Fik konstateret en underlivsbetændelse i dag, så intet under at jeg har haft ondt. Den er jeg nu i behandling for....! Og ehm, den har så nogle bivirkninger. For det første er jeg træt med træt på, føler mig virkelig ør, og den påvirker min mave i retning af kvalme og racerrøv. Æv!! Kæresten min har også konstateret at jeg er mere ynkelig nu end før jeg tog de piller der. Skulle tage 5!!! på en gang, plus 2 andre. Så nåede en dagsdosis på 3000 mg! Synes selv det var virkelig synd for mig at skulle tage 7 piller. ;)

Endvidere har pillerne den "skønne" bivirkning at de virker som antabus. Så min asti til fødselsdagen i weekenden er nu byttet ud med light sodavand. Well, det har mit kalorieregnskab nok også bedre af, men havde glædet mig!!

Hvordan går det dig, min blomst? :)
<3 Kram

mandag den 15. august 2011

Hvad vægten sagde

Kære S,
jeg tror at lægens vægt lyver for mig. Det kan simpelthen ikke passe at jeg har tabt 1½ kg i denne uge - men det siger den altså!
Skriver ikke mere end det i dag ;) For er træt, og har stadig ondt...!

Endelig hverdag!

Kære L

Jeg har haft en god dag i dag, synes jeg, selvom jeg stadig har lidt maveproblemer. I dag har min mad set således ud:

3 tynde sk. knækbrød m/ div. pålæg
'Pasta Hot' på café (salsa/chili/flødesauce og kylling)
1 sk. rugbrød m/ salat, ost, skinke, tomat og en smule Miracle Whip light
1 pære
75 g. fuldkornspasta, skinkeschnitzel, stegte champignoner, salat og ketchup (skulle have været pesto, men den var pist væk!)

Cafémaden er selvfølgelig ikke fantastisk (men det smagte FANTASTISK!), men det var ikke en stor portion, og jeg måtte aflevere det igen da jeg kom hjem :-(

Jeg har fået gået en del (med krykker) i dag, så det er jo godt :-)

Håber du har haft en god dag!

Kæmpe kram og god bedring!

søndag den 14. august 2011

Av!

Kære S.
Jeg skriver ikke så meget i dag. For det første er jeg træt efter mange dages job. For det andet har jeg mange smerter i underlivet, så ligger bare og putter med min dyne. Tog hjem 1½ time tidligere fra job pga en sød kollega.
Jeg skriver i morgen når jeg er vejet. Tror jeg har taget på :( Og forhåbentlig også fået et tjek af min stakkels mavse!
Kram

lørdag den 13. august 2011

Sygdom...

Kære L

Vi skulle have været ude hos nogle venner hele dagen i går, men jeg lagde mig syg. Først med en kæmpemæssig spændingshovedpine, som gik over i et maveonde :-( Så det var egentlig bare det min fredag gik med.
I dag har jeg det lidt bedre, og det bliver jeg også bare nødt til for vi er på vej til forfest (!!!) og derefter festival her i byen! Derfor har jeg heller ikke lige så meget tid til at skrive...

Søde, hold fast i alle de negative tanker du har om 'the chokolate incident' og tag dem frem igen næste gang du får lyst. Du har ret i at vi vidste det ville komme, for det gør det jo for alle på et tidspunkt, men i stedet for at banke dig selv i hovedet, så brug det! Jeg ved godt at du ved det her, men jeg ville alligevel bare sige det, for jeg ved jo hvor hård du kan være ved dig selv!

Hav en rigtig dejlig weekend, søde! Jeg glæder mig til at høre hvordan resten af din kommer til at gå :-)

Kæmpe kram

Så skete det...

Kære S,
er glad for at din vægt ikke er så slem som du frygtede. Sjovt som man kan bilde sig selv ting ind, og være bange for at se tingene i øjnene. Godt at du steg på "monstret" og fik det afkræftet.

I går skete det så. Jeg gik amok med chokolade og chips, med det resultat at jeg har sovet dårligt i nat, og haft sådan en "blaaaah"-følelse i kroppen. For det er jo ikke det den er vant til pt, hverken mængderne eller fedt- og sukkeragtig. Nå, men ny dag, nye muligheder. Jeg må op på hesten igen. Vidste jo at det ville kunne ske, men nu har jeg sgu så syndet nok for denne uge.

Ellers har maden været ganske fin. Overholdt mine point indtil "syndfloden" af usunde sager kom ind i billedet.

Hvordan gik din fredag? God weekend :)

fredag den 12. august 2011

Puha altså!

Kære L

Jeg har ikke været på vægten i lang tid, for jeg har simpelthen været bange for at den ville vise mig et 3 cifret tal. Det har jeg aldrig været oppe på og det har jeg heller ikke tænkt mig at jeg skulle - og hvis jeg så ikke gik på vægten, kunne jeg jo ikke se om jeg var der, vel... *smiley, der ruller med øjnene*
Men i dag gjorde jeg det altså alligevel. 
Den 27.5. sagde vægten 94,8 kg. og det var sidste gang jeg vejede mig (bortset fra en gang i sidste eller forrige måned) og i dag - knap 3 måneder senere - sagde vægten 95,5 kg! Så alle mine tanker om at have taget på i sommerferien, har faktisk ikke passet (ja okay, bortset fra 700 gram!). Lidt vildt at tænke på, ik?
Det må jo så betyde, at jeg har nogenlunde styr på maden i forhold til at holde vægten! Det er virkelig noget der gør mig utroligt glad, for så ved jeg jo godt at det er muligt at tabe mig uden at skulle gøre det helt store for det! FEDT!! :-D
Nå, jeg vil ud og have lidt morgenmad :-) Hav en dejlig dag og en skøn weekend! :-)

torsdag den 11. august 2011

Træt og glad :)

Kære S,
synes det er en god plan du har lagt. Er altid nemmere når man har lidt struktur :)

Nu har jeg overstået endnu en arbejdsdag. Har købt en saft og stilt i køleskabet på jobbet hvis jeg bliver lækkertørstig. Har faktisk klaret dagen ganske fint :)

  • 1 sk rugbrød med smøreost
  • 1 sk rugbrød med æggesalat lavet af et æg, hytteost og krydderier
  • 2 sk knækbrød med hytteost
  • Et stykke tærte med kartofler, løg og champ, dertil tomatsalat
  • Cherios
  • ½ pk lakerol
Har brugt alle mine point i dag :) Men det har været en god dag, og kan mærke at jeg ikke har trangen til at skeje ud pt.  Det er virkelig dejligt at jeg ikke hele tiden har lyst til at proppe mig med usunde sager, men at jeg har et blodsukker i balance, og poweren til at træffe de gode valg. 

Tak fordi du er dig!

Kære L

Jeg har besluttet at lægge tælleriet på hylden indtil jeg starter på uni igen. Jeg har brug for en forudsigelig hverdag, for lige nu er det aldrig til at vide hvor vi er når vi bliver sultne. Vi er alt for spontane til at kunne planlægge madpakker, og lige for tiden har vi ikke nogen madfantasi... :-/
Som du også skrev, så vil jeg glæde mig over de gode valg jeg tager i hverdagen, og så ellers bare leve almindeligt - selvfølgelig uden at gå all in på kalorierne.

Så til dagens JUBIIIII-ting:

  • Frokosten blev mere kalorietung end forventet, så derfor lavede jeg kinesisk-inspireret suppe til aftensmad. Jeg tilsatte kun 1 'brik' nudler og ellers masser af grønt og fisk! ;-D
  • T er på vej ned på tanken as we speak efter slik. Han spurgte om jeg skulle have noget med, og det eneste jeg bad om var en juice. Vi har nemlig lige været over grænsen, hvor vi købte Sallos (sådan nogle lakrids-bolcher). Derudover vil jeg lave en lille dessert (hvis jeg bliver lækkersulten) af æblemos, hk. hasselnødder og hk. chokolade
Tak fordi du er der for mig, og fordi du tror på at jeg kan komme tilbage! :)

Kæmpe krammer <3

Den tredje mulighed...

Godmorgen S,

Jeg glemte helt at nævne en tredje mulighed. At du tager den med ro nu, og tager en dag af gangen. Får tanken, ønsket og presset om vægttab lidt på afstand, og når du er klar igen så giver du den gas.

<3

onsdag den 10. august 2011

Kram til dig!!

Kære S,
er ked af du er i en dårlig periode. Læste dit indlæg i bussen, og har tænkt lidt over hvad jeg skulle foreslå. Jeg kender jo selv til de skidte perioder hvor der ingen overskud er. Er egentlig kommet frem til to forslag
  • Du tager den med ro, og lader point være point. Du fokuserer på de gode valg du tager, hvis du gør noget andet end du plejer, skriver hvis du synes du har været sej. Lad være med at lade dig stresse af hvad "du burde", men se på de positive ting du gør!
  • Du tæller point. Og evt lader 4 point hver dag gå ind i et regnskab du kan bruge til at skeje ud i weekenden. Du skal selvfølgelig stadig fokuserer på det positive, og reflektere over dine valg. 
Jeg vil ikke have du slår dig selv i hovedet med du er dum! For det er du ikke! ALLE har dårlige perioder hvor tingene bare ikke fungerer. Jeg har selv lige haft en, og vil gøre ALT for at hjælpe dig igennem din. Op med hovedet smukke! Du er sej, og du kan godt :) Har lige købt Ude og hjemme (jaja mormor!) fordi der var nogle opskrifter på frokostretter. Prøver at kigge dem igennem og udregne point hvis der er noget spændende.

Min dag har været fin madmæssigt. Har brugt 20½ point.

  • 1 sk rugbrød med smøreost
  • 1 sk rugbrød med hamburgerryg,et skrabet lag hvidløgsost og agurk
  • 2 sk knækbrød med smøreost
  • 2 madmuffins med salat
  • 2 isis småkager (2 p)
  • Cherios
Kæresten har bagt tærte mens jeg var på job. Og den ser bare lækker ud! Må dog vente til i morgen aften med at smage den. Men så er der også madpakke klaret til jobbet jo :) 

Kæmpe kram til dig... Er her for dig <3

Du har fortjent det!

Kære L

Jeg kan godt forstå du havde en fantastisk dag i går - og du har fortjent det! Jeg synes det var rigtigt sejt gjort at du ikke købte noget i stedet for heksehylene! :-)

Jeg har til gengæld en lidt underlig dag.. Den startede fint med at jeg var sammen med min veninde og hendes søn på 8½ måned. Jeg skulle kigge efter ham, mens hun skulle ind på sygehuset og have svar på en scanning. Bagefter inviterede hun på café. Jeg fik en sandwich med laks (brødet var fuldkornsmærket). 
Til aftensmad har vi fået kyllingeoverlår (ingen skind til mig) med mos af blomkål, kartofler, løg og gulerødder. Umiddelbart efter aftenmaden fik jeg rigtig ondt i maven og måtte af med det igen. Jeg tror jeg er ved at blive syg, for i går havde jeg det også skidt: tung i hovedet, træt og ondt over det hele. Jeg synes ellers ikke jeg har mærket noget til i dag, men jeg har jo også været af sted... Nå, men nu er jeg i hvert fald sulten igen...

Jeg ved simpelthen ikke om jeg er gearet til det her lige nu. Jeg vil jo så gerne tabe mig, men energien er bare i bund, og det eneste jeg tænker på er at 'dumme' mig... Måske skal jeg bare sørge for at få så mange succeser, at jeg får modet til at gå RIGTIGT i gang?  Men hvad kendetegner så en succes?   

Åh altså...jeg synes sgu mit hoved modarbejder mig for tiden...

Fantastiske tirsdag

Kære S,
jeg har bare haft den bedste dag længe. Jeg var jo ved lægen, og havde som sagt tabt 3,6 kg den sidste uge. Det udløste sushi af kæresten, og jeg gav biobilletter til "Abernes planet".

I bioen skulle vi jo have sodavand og slik. Jeg havde i bussen sagt til kæresten at jeg ikke turde tage en af de der bittesmå poser chips, for var bange for at jeg ville få for meget lyst til dem efterfølgende. Jeg havde derfor besluttet at jeg gerne ville have heksehyl - mit yndlingsslik :)Men havde de dem?! NEJ! Så jeg købte intet slik. Istedet spiste jeg lidt af den pose kæresten købte. Der var 150 g i, og kostede 7½ point for sådan en pose. Det er jo ikke galt. Tror jeg spiste 10 stykker.
Da vi sad og snakkede inden vi gik i biksen, havde jeg kigget hen på størrelserne af glassene. Plejer at tage en stor sodavand, men tænkte i dag "du kan godt nøjes med en mellem". Så jeg nappede en mellem cola zero :)

Min dag har set sådan her ud:
  • En skive rugbrød med smøreost
  • En skive rugbrød med hamburgerryg, hytteost og agurk
  • Cherios
  • Sushi
  • Ca 10 stykker slik
Jeg har bare haft en rigtig dejlig dag altså. Og på Sushirestauranten var der endda en som sagde til sin veninde "Sikke en fed skjorte"... Pssst, det var min hun snakkede om! Hurra :D Nu vil jeg putte mig under min dyne og sove :) Sov godt verden :)

tirsdag den 9. august 2011

Pral, blær og hurra

Hold kæft hvor er jeg bare sej altså! Har tabt 3,6 kg her på den første uge. Nok til at vinde mit væddemål med kæreste om et tab på 3,5 kg. Så nu står den på sushi og bio i aften :) Skal bare lige bearbejde min hjerne og give mig lov...

Nu vil jeg ligge mig på sofaen og kigge bøger. Lånte blandt andet en diabeterkogebog på biblioteket, tænkte der ville være gode opskrifter for en som mig. Hav en god dag

Kram fra seje mig :)

mandag den 8. august 2011

Hehe, jeg har skjulte talenter!

Kære L

Hvordan kan jeg modstå en daimkage? Ja, jeg ved det godt nok heller ikke! Men jeg har faktisk rigtig nemt ved at sige nej tak når jeg er til fest - til mad, vel at mærke ;-) Mange gange resulterer det i at jeg faktisk får spist for lidt, fordi jeg ikke rigtig føler sult når der først en kommet bare en enkelt genstand ned. Ja, og så er jeg også lidt bange for ting, der smager så godt... Lyder det underligt? Ja, men det er nok angsten for ikke at kunne sige stop, hvis jeg først giver mig hen til smagen...

Ellers har dagen været ok. Jeg fandt mit pointshæfte og lommeregneren, så nu er jeg godt på vej! Jeg ved faktisk ikke hvad programmet hedder? Bag på mit pointshæfte står der 2005? Det er med flex, altså f.eks. valgfri mængde kartofler til 2 points. Det er da noget af det samme du kører, ik?

Aftensmaden blev ikke så hensigtsmæssig, for vi har fået en restaurant her i byen der har kinesiske-, thailandsk-, sushi-, hong kongretter samt mongolian, og den har jeg haft lyst til at besøge i noget tid efterhånden. Så vi blev enige om at få trangen stillet, så ingen af os skulle tænke mere over det :-)
Maden var lækker, men også lidt fedtet, og det skuffer mig bare gang på gang, men sådan er det jo. Til gengæld havde de lækker sushi og rispapirruller! Jeg har selv eksperimenteret med rispapirruller herhjemme, men det er som om de altid bliver for snaskede. Nu har jeg fået bekræftet at de kan laves lækre, så jeg vil helt sikkert prøve at lave dem igen!

Maden i dag har været lidt underlig - og har båret præg af total mangel på fantasi:

1 sk. rugbrød med hamburgerryg, friskost, agurk + tomat og appelsin
1 lille gulerod
½ portion 0 pointssuppe med ca. 75 g. kammuslinger og ca. 10 g. rejer
1 sk. rugbrød med hamburgerryg og ital. salat
1 sk. rugbrød med røget filet og ital. salat.
Spise ude

Ja, der er klart røget for meget rugbrød ind og det kunne jeg også godt mærke i maven, men nu har vi både knækbrød og rispapir igen, så der skulle være en chance for at kunne få noget andet :-)

Nej, man må ikke videregive ww's opskrifter, men jeg tænkte også mere vores egne (hvis vi nu skulle være så geniale at finde på noget helt exceptionelt) :-)

Nå, jeg er ved at få skrivekrampe! :-) Hygge hejsa!






Snikke snakke

Kære seje S,
Nøøøøøj, tillad mig at være imponeret! Hvordan hulan kunne du lade den daim-dessert være? Har smagt den til dessert på jobbet, og den er jo fantastisk! 10 point til dig for den viljestyrke!!!

Velkommen på ww-vognen :) Måske er det ingen dårlig ide med en opskriftssamling herinde også. Der må jo godt nok ikke vidergives ww-opskrifter, men mon ikke vi kan finde nogle lækre retter og selv udregne point. Skal bare lige være sikker hvilket et af de gamle programmer det er du vil køre efter. Er jo efterhånden nogle stykker, og pointene er ikke helt ens. Jeg selv kører efter superflex.

Første arbejdsdag gik faktisk smertefrit. Jeg havde godt nok lidt ondt af mig selv da uret ringede kl 5, men kom da op, fik bad og morgenmad og ordnet et mellemmåltid. Havde tidligt fri, så kunne spise frokost hjemme. Så det var jo hurtigt overstået med madpakker i dag :)

På jobbet fik jeg dog pludselig lyst til kage. Ved ikke lige hvor den lyst kom fra, men fik den hurtigt til at forsvinde igen. Måske det bare er en vanesag? Min kæreste har fået nogle 0,15 l cola light. Tager nogle stykker med på job og stiller i mit skab. Sådan en kan nemlig også redde meget hvis behovet for overspisningen kommer.

I dag har jeg spist:
  • 1 sk rugbrød med smøreost og melon til
  • 2 sk knækbrød med smøreost og et æble
  • 1 sk rugbrød med leverpostej og rødbeder
  • Lakrisal
  • Bådekartofler, medister og salat af tomat, ærter og rødløg
  • Cherios
De der cherios kan jeg altså godt lide. De er søde, og mætter samtidig pga fuldkorn. Spiser dem som slik af en lille skål, uden mælk eller youghurt. Det kan godt være det lyder tørt, men jeg synes det er et godt middel til at tage den søde trang :)

Min diætist ringede til mig i dag. Hun har haft ferie, og jeg havde mailet hende om situationen. Fik en ny tid, og aftalte at maile hvad jeg har spist den seneste uge i morgen når jeg er blevet vejet ved lægen. Så vil hun tjekke at jeg stadig spiser fornuftigt sammensat mad nu hvor jeg tæller point. Hun er sgu så sød :)
Vi snakkede også om et hold hun skal have, hvor kosten er omdrejningspunktet. Der vil være flere deltagere på holdet som er overvægtige, og det tror vi begge vil være godt. At jeg kan dele mine og høre andres råd og erfaringer. Sagde hvornår jeg syntes hun skulle ligge holdet så jeg kan deltage, krydser fingre for hun lytter ;)

Det blev en længere snak i dag :) Nu vil jeg se lidt tv, og prøve at styre spændingen over at skulle vejes i morgen. Håber det giver pote, jeg synes jo selv jeg har gjort det fantastisk ;)

Har du haft en god mandag?

Tælle kalorier vs. ww

Kære L

Jeg har taget en beslutning. Jeg vil i gang med at følge ww igen. Grunden er primært at jeg synes det er lidt for besværligt at skulle veje al min mad, men også at du følger ww. Du har så mange gode opskrifter osv. som jeg gerne vil lave, og så synes jeg det er nemmere hvis vi begge følger det samme. Det vil også gøre det nemmere for mig, når jeg skal starte på uni igen, at sådan noget som (det meste) frugt og grønt er gratis.
Nu skal jeg så bare lige ned i kælderen og se om jeg overhovedet kan finde mine ww-ting igen :-)

Håber det ikke er alt for hårdt at starte på arbejde igen!

Kæmpe kram

søndag den 7. august 2011

Meget doven søndag!

Kære L

Puha, vi var til indflytter fest i går, så dagen i dag er foregået på sofaen. Jeg har egentlig ikke haft det dårligt, men jeg har været meget træt!!
Selvom der er røget ca. en million kalorier ned i form af alkohol, så var jeg super god med maden i går!! :-D

1 rundstykke og 2 blødkogte æg
½ sk. rugbrød m/ 4% friskost/hamburgerryg/agurk, ½ sk. rugbrød m/schnitzel
Ribs (der var ca. 4 knogler, så ikke så meget kød), 3 spsk. kartoffelsalat, div. salat og hjemmebagt brød
1 TSK. dessert (daim-islagkage, som smagte fuldstændigt helt og aldeles vidunderligt!!)

Jeg lod desserten være og smagte i stedet ved T og spiste slet ikke af chipsene!! Jeg er stooooolt!! :-D For det kan være nemt nok at sige til sig selv, at med alle de kalorier der kommer ned i form af alkohol, så kan det sgu være lige meget om der kommer nogen ned i form af dessert også, men det er jo netop LØGN! For så længe du har alkohol i kroppen, forbrænder du ikke dine mad-kalorier! DERFOR er det lidt nemmere for mig at holde igen med mad-kalorierne :-) Lyder det egentlig åndssvagt?

I dag har maden ikke set så fornuftig ud:
1 sk. rugbrød m/friskost, hamburgerryg/schnitzel
1 rundstykke m/hamburggerryg/røget filet, friskost og agurk
McD
Resterne af McD
Formodentlig tomatsuppe m/ kød og melboller (men kl. er snart 22, så ved ikke om jeg gider lave det :-) )

Nå, men alt i alt har jeg haft en dejlig weekend! :-) Og det er dejligt at se at det kører sådan for dig! Faktisk blev jeg ret sulten, da jeg læste om dine bage-projekter i dag! Måske skal vi tilføje en opskriftside til vores blog?

Kæmpe kram til dig!
Ps. Du skal nok klare hverdagen! Nu er du i hvert fald forberedt - og det er i øvrigt godt at have ét eller andet med i tasken, som kan udgøre det for tidligere tiders trøstespisning (men husk nu at chokolade smelter i varmen! ;-) )

Aktiv søndag

Kære S,
i dag lavede jeg madplan for næste uge. Og da jeg igen starter op på job, betyder det madpakker og forberedelse i stor stil. Fra en anden slankeblog fik jeg inspiration - og ikke mindst lyst - til tærte. Har bagt en med kylling, forårsløg og champignon. Bagefter fandt jeg en opskrift på madmuffins, så bagte en portion med brocoli, skinke og forårsløg. Så nu er der mad i fryseren til at tage med på farten. Tærten er 6 point for et stykke, og madmuffins er 5 point for to styk. Med en salat til bliver det et godt måltid :)

Jeg har allerede snydesmagt tærten. Delte et stykke med kæresten, som mellemmåltid. Og ved du hvad - den er dælme god :D

Dagen har set sådan ud:
  • 1 sk rugbrød med smøreost og 1 æble
  • ½ sk rugbrød med hjbagt leverpostej og et ½ stk med kylling fra i går.
  • Et lille stk tærte og lidt tomater
  •  Polenta med trøfler, mini-bøffer med hvidløg, tzatiki og svampe
  • Dessert af abrikos, banan og marengs på toppen
Fandt en dessert i min ww kogebog, som jeg syntes jeg ville forsøge mig med. Den blev MEGET syrlig, så næste gang må der mere sødemiddel i. Igen i dag har jeg overholdt mine point, og jeg føler mig god :) Hurra...

Har du haft en god weekend?? :)

Kæmpe knus

Hverdagen truer....

Kære S,
skønt at den dumme dag blev vendt til en lidt gladere en af slagsen. Håber de arbejder hurtigt så du snart kan få scannet dit knæ. Det er da ikke til at holde ud at du skal humpe sådan rundt :(

Er faktisk også stolt af mig :) Jeg ved dog at der skal lægges mere energi i at få det til at køre nu hvor ferien er slut og dagligdagen igen begynder. Jeg ved at jeg får lyst til overspisning når jeg bliver presset/trist/frustreret, så overvejer om der bare permanent skal ligge et stk choko i min taske. (indenfor en rimelig pointgrænse selvfølgelig) Nu må jeg se hvordan det går - psykisk er jeg forberedt på det kan blive sværere nu :)

I går kom kæresten, og det plejer altid at være ham der laver mad. Men eftersom JEG ved hvordan maden nu skal laves, og jeg bliver hysterisk hvis han laver det forkert - ja, så måtte jeg i køkkenet. Resultatet blev det her:


Kylling med pesto/tomat ost og parmaskinke, salat og hjemmelavede bådekartofler. Der blev hygget lidt mere om aftenmaden nu det var lørdag, og ikke blot var mad til mig selv. Alligevel blev dagens pointmængde overholdt. Synes det er perfekt at kunne sammensætte maden sådan - festligt :)

Ellers så dagen sådan her ud:

  • 1 sk rugbrød med smøreost og melon til
  • 1 sk rugbrød med chilispegepølse, hytteost og grønt
  • 2 sk knækbrød med smøreost
  • Kylling med pesto/tomat ost og parmaskinke, salat og hjemmelavede bådekartofler
  • Cherios 
Jeg synes jeg spiser helt vildt meget. Og alligevel har jeg snydevejet mig, og kan se gode resultater. Det er SÅ vildt hvor meget man kan få og stadig tabe sig når man bruger sine kalorier rigtigt.

Håber at festen var god :)

fredag den 5. august 2011

Vaner er en bitch!

Kære L

Jeg har faktisk haft den dummeste og bedste dag i dag. Som sagt skulle jeg til scanning, men den blev aflyst (da jeg var deroppe!!) fordi det var den forkerte jeg var blevet henvist til. Så nu starter jeg forfra, bag i køen. Så jeg var virkelig ked af det og frustreret, da vi kørte fra sygehuset. Heldigvis havde jeg en aftale med en veninde på yndlingscaféen. Oprindeligt var det meningen at vi skulle spise frokost sammen, men fordi min scanningstid blev flyttet fra kl. 14.50 til 12.50 troede jeg ikke jeg kunne nå vores aftale og spiste hjemmefra. Derfor blev det til et glas vand og 2-3 kopper kaffe :-)
Her til aften var det meningen at vi skulle mødes med nogle venner på stranden til grill- og bålhygge, men vejret var ikke til det, så de kom herop i stedet. Vi har grinet og hygget så meget at jeg næsten har ømme mavemuskler :-) Så heldigvis har alt mit dårlige humør forladt mig!

Maden i dag har været meget fornuftig, men jeg har vist ikke helt spist nok....

2 blødkogte æg + et rundstykke
1 sk. rugbrød med fiskefrikadelle og remo
1 øl + 2 sallos (lakrids-bolcheting)
1 chilipølse, kartofler vendt i lidt olie/citronsaft, tomatsalat og hvidløgsflute

I morgen skal vi til indflytterfest, så der kommer det nok ikke til at se så fornuftigt ud :-)


Til sidst vil jeg bare lige sige, at jeg synes det er så flot med alle de ting du gør for dig selv: i stedet for at ligge på sofaen og se film, workouter du på wii'en - i stedet for bare at spise videre af vingummierne, fik du stoppet dig selv! Altså, du SKAL være stolt af dig selv, for selvom der sker små svipsere hist og pist, så får du det stoppet i tide. JEG er stolt af dig, min pige, og det vil jeg altid være! :-)

Fredag, åh fredag

Sødeste S,
tak for støtten og de søde ord. Det betyder så meget!! Håber ikke at du skulle døje med ondt i maven for længe. Nogle gange vinder de nemme løsninger altså bare...

Startede dagen med at være sådan lettere øv. Spiste morgenmad, lagde mig på sofaen og så film - og slukkede den efter 35 min! I stedet fandt jeg nye batterier til mit wii board og tog 30 minutter wii fit plus free step! Var ved at give op efter 3 min da jeg syntes jeg fik ondt mærkelige steder, og ikke mente jeg kunne gennemføre. Lavede små aftaler med mig selv undervejs, og pludselig var de 30 min gået. Og jeg var pisse stolt, og ikke mindst i meget bedre humør.

Maden i dag har været lidt dum. Troede det var noget kotelet rest jeg havde i fryseren med en masse grønt - viste sig at være kødsovs. Så endnu en gang i denne uge fik jeg pasta og kødsovs!

Var nede i byen her til aften og skulle lige holde en pose vingummi for min niece. Da jeg har puttet den 3. vingummi i munden går det op for mig hvad det er jeg laver...! Og stopper så vanen der ;) Sgu skræmmende så vane-agtig man handler nogle gange. 

Men til maden:
  • 1 sk rugbrød med smøreost og en nektarin
  • Kartoffelporresuppe
  • Youghurt med cherios
  • Pasta og kødsovs
  • Fredagsguf (1 kinder chokolade og lakrisal)
  • 3 vingummier 
Har brugt 22 point i dag. Egentlig havde jeg skrevet to sk knækbrød på her til aften, men er ikke sulten, så har droppet dem. Gav mig selv plads til lidt slik i eftermiddag. For 4 point! Har stadig 2 pakker lakrisal i skabet. Er lidt en test for at se om jeg kan lade dem ligge.
Synes jeg har været sulten efter frokost, og var det også i går efter suppen. Ved ikke om det bare ikke mætter nok. Ristet rugbrød i tern kunne måske være en mulighed at putte i næste gang.

Hvordan har din dag været? :)

<3

Det er helt okay...

Kære L

Selvfølgelig er det træls at gå over sine points, når det er gået så godt, men du er selv inde på det helt rigtige: at det er noget du skal have indarbejdet, så du ikke får dårlig samvittighed. Det er jo netop en del af livet at der kommer dage, hvor maden bare ikke lige passer ind i en sund livsstil.
Kig på det du har spist i går og klap dig på skulderen!! Søde, det er satme flot klaret! Du har jo haft en helt kanon dag, som du sluttede af med kebaben. Ja, måske ikke det bedste, men det skal nu nok gå alligevel!
Det er så fedt at læse at du har nogenlunde styr på dine tanker! Altså, du ved hvilke tanker der er forkerte og uhensigtsmæssige, og det betyder at du er kommet langt! Jeg er stolt af dig!

Her går det stille og roligt. Vi orkede ikke at lave mad i går, da vi kom hjem så det blev burger og pommes, og som hver gang jeg får sådan noget, begynder min mave at skabe sig. Well, så kan jeg lære det!
Min scanning er jo i dag, så jeg er bare glad!! Den er endda blev fremskudt, så i stedet for kl. 14.50 kan jeg nu komme til kl. 12.50 (hvilket betyder jeg har lidt travlt).

Hav en dejlig fredag! :-D

Lidt blandet...

Kære S,
Min veninde syntes pludselig vi skulle i byen i går, så der endte jeg! Der skete dog ikke en skid, så efter en strawberry daquiri og en kebab!! tog jeg hjem igen. Var dog trættere end træt, så fik intet skrevet.

I dag har jeg det helt vildt dårligt. Ikke fysisk, men psykisk! Er så ked af jeg spiste kebab igår, og dermed ikke overholdt mine point. Samtidig er det også en følelse som jeg er nødt til at arbejde det. Det vil ikke være sidste gang jeg ikke overholder mine point. Der vil komme fødselsdage, fester, dage hvor jeg måske ikke kan holde min overspisetrang i skak. Men jeg er nødt til at vende tilbage til en ny dag med hovedet højt.

Men ellers så dagen sådan her ud:

  • 1 sk rugbrød med smøreost
  • 2 knækbrød med ost
  • Rugbrød med chilispegepølse, grønt og hytteost
  • 2 knækbrød med smøreost
  • Kartoffel/porresuppe med sprød parmaskinke og purløg
  • Kebab
  • Strawberry daquiri
Ved ikke lige hvor meget jeg overskred, tror egentlig kun det er kebaben som hænger. Og det er vist 12 point ca :) Nå, ny dag, nyt regnskab :)

I går nat havde jeg en drøm, hvor jeg gik helt amok i mad. Ville ikke skrive det op, for ingen skulle vide jeg havde spist det. Og da jeg vågnede var jeg sådan lidt "Hvem var det du prøvede at snyde der - altså udover dig selv". Har aldrig formået at aftale med min krop at kalorier skulle holdes hemmelige - og den derfor ikke skulle tage på ;)


Hav en god fredag :) Jeg vil putte mig på sofaen med en film, inden opvask og frokost :)

onsdag den 3. august 2011

Ork ja!

Kære L

Du har jo klaret det så fint de seneste dage med færre points end du må få, så de to points du er gået over i dag gør ikke noget :-) Jeg er virkelig imponeret over hvor flot du har klaret det de sidste dage! Er det forresten det helt gamle ww program du følger? Altså, det hvor valgfri mængde kartofler er 2 points, pasta 4 osv.?

Her er det også gået fint, men det bærer dog præg af at jeg ikke har så meget forskelligt mad at vælge af :-) Jeg har dog fået afprøvet nogle grænser i dag, så jeg er meget stolt! F.eks. havde vi købt fryse-rundstykker til morgenmad. Normalt spiser jeg to, men i dag valgte jeg kun at putte pålæg på tre halve og lod det sidste ligge i køkkenet - og det lykkedes mig at lade det sidste ligge!! Normalt ville jeg have spist det med det samme eller lidt senere.
Den anden ting jeg er stolt af, er at vi var ude og spise på en græsk restaurant, hvor vi spiste af buffeten. Helt uden at være klar over det, tog jeg kun en lille smule af det jeg gerne ville have og ikke mere. Der var ikke særligt meget på tallerknen, så da T gik op anden gang, fik jeg ham til at tage et lille stk. moussaka med og sådan en rulle med skinke/ost fyld. På den måde slap jeg for at se buffeten i øjnene igen :-)

Nu er vi tilbage i lejligheden og har fået vores dessert: en sunlolly med vindruesmag, MUMS!!! :D De er bare gode!! :D

Puuuuuuha...!

Kære S,
denne dag har godt nok holdt hårdt. Jeg kom igennem den, men har brugt to point for meget! Meningen var at jeg ville have haft fyldte peberfrugter til aften. Men da jeg var virkelig sulten, så kogte jeg frisk fuldkornspasta i stedet med kødsovs til! Tænker at det kunne være gået meget værre, så er egentlig tilfreds. De sidste dage har jeg også brugt færre point - så mon ikke det går op?!

Tror jeg misforstod dit spørgsmål så :) Altså, hvis det er feriespisning - så kender jeg mange som skejer mere ud. Så ud fra det du skriver så syntes jeg da klart du har fornuft og bevidsthed med i dine valg. Flot :)

I dag har jeg spist:
  • 1 sk rugbrød med ost og jordbær til
  • 1 sk rugbrød med hamburgerryg, hytteost, tomat og purløg (Jaja, jeg ved det. Det samme som de 2 sidste dage. Men det smager godt) 
  • En portion knasende multi cherios
  • Pasta med kødsovs med en masse grønt i og lidt parmesan
  • 2 sk knækbrød med philadelphia light smøreost med peber og forårsløg (Osten kan klart anbefales. Mums den var god... Trængte til et alternativ til min hvidløgsost)
Et pointforbrug på 26 istedet for max 24. Men, de er brugt på rigtig mad, og ikke guf! Det er også et klart plus! Har virkelig været en mærkelig dag. Har følt mig trist uden egentlig at være trist. Følt mig ynkelig uden at vide hvad jeg skulle ynke over. Nu står den bare på afslapning på sofaen med min dyne og en film.

I går købte jeg multi cherios. Har noget tid kørt på mini havrefras, men trængte til et alternativ. Ikke at de her vil blive brugt til morgenmad, for faktisk smager de lidt slik agtigt. Har tjekket indholdet, og det ser ok ud! Tror dog bare jeg vil bruge den til mellemsnack og når den søde tand trænger til lidt godt.

Nå, det var filmen jeg kom fra :) Håber at du og T har haft en dejlig dag sammen :)

Kære L

Ja, jeg er med på at man får et bedre overblik over, om man får for lidt eller for meget mad, hvis man vejer det - og normalt vejer jeg også min mad. Jeg fik i øvrigt max. 125 gram pasta, hvilket er helt normalt. 
Spørgsmålet gik også mere på, om det så fornuftigt ud i forhold til ferie osv. :-)

Lejligheden her i Esbjerg er på magisk vis nogenlunde kølig, og derfor holder vi slappe-af-indenfor dag indtil aftensmadstid, hvor vi kører til Blåvand. T har nemlig inviteret mig ud og spise, og så vil vi rigtig gerne ud til vandet og dyppe tæerne - eller lidt mere hvis vandet er varmt nok.

Maden i dag
1½ rundstk. med div. pålæg og rød peber
Blåbær
Salat af iceberg, tomat, rød peber og kyllingestrimler og et lille stk. grovflute
Sukkerfri yoghurt med et lille drys havregryn

Det er lidt træls med et feriekøleskab, for der er ikke så meget at vælge imellem...

Håber du har haft en god dag! :-)

Ååååh...

Kære S,
hold da op en kamp jeg lige har haft for at få mig til at spise morgenmad. Har argumenteret overfor mig selv om hvorfor jeg skulle gøre det! Til sidst røg en rugbrød med ost, og lidt jordbær ned. Blev ramt af en mur af ligegyldighed, men fik den brudt! Hurra!!

Mht. din mad. Tror da det er fint :) Men igen, det kommer an på mængden af pasta osv. Hvis du har mod på det i en periode så prøv at veje din mad, og se hvor stor mængden er. For selvom det egentlig er sundt kan man sagtens få for meget alligevel :)

Hav en dejlig dag :)

Ps. Min "svømmemakker" har lige skrevet og spurgt om vi snart skal svømme igen. Så ehm.. Måske jeg har en aftale tirsdag morgen ;)

tirsdag den 2. august 2011

Kære L

Ih, hvor er du bare sej! :) Og hvor er det bare dejligt at du har haft sådan en god dag! :-)
Du har fat i den helt rigtige ende med at være tilfreds med at maden er ændret til en start. Jeg tror nemlig ofte man komme til at sætte for mange ting i gang, og så går man død i det alt for hurtigt... 

Jeg har ellers haft en dejlig dag! Vi kørte til Esbjerg ved 13-tiden, hvor vi låner T's kusines lejlighed. Vi har været et smut på gågaden, hvor vi brugte maaaange penge ;-) og så var vi en tur ved vandet efter aftensmaden. Jeg er ret stolt af mig selv madmæssigt, for det er blevet til:

½ sk. rugbrød med 6% ost og marmelade og ½ med fiskefrikadelle
1 valnødde-grovbolle-ting med skinke/ost (minimal dressing)
Økologisk hyldeblomstdrik
1 blomme
Frisk pasta med pesto, salat og kylling (spiste IKKE skindet, men gav det til T!)

Lige om lidt vil jeg spise noget frugt. Vi har appelsiner, blommer, nektariner og blåbær :-) Derudover har vi Sunlolly med vindrue i fryseren :-)

Søde, hvis du kigger på mit mad, ser det så helt håbløst ud? Altså, jeg synes jo jeg har klaret det godt, selvom vi har været på farten det meste af dagen...men jeg er bange for at jeg bilder mig selv noget ind...
Kære S,
Så gik endnu en dag :) Og hvilken god én ;)

Jeg har været et smut i Netto og købe en tavle. Har på alternativ vis hængt den op ude i entréen. (Var ikke så gode venner med de skruer som fulgte med) Madplanen for denne uge samt planer er skrevet op - og skal nu bare føres ud i livet ;)

Har i dag gennemsøgt nettet for pointliste over snold! Vidste at jeg havde set den et sted engang, og fandt den da også igen. Så nu har jeg lavet mig en lille liste over slik og pointværdi! For slik og snold indenfor rimelighedens grænse skal der være plads til :) Tror at der kommer et heksehyl til 2 points på bordet på lørdag ;) Har også regnet mig frem til at der i min yndligsbradepandekage er 175 points - voldsomt i forhold til mine 24 om dagen.. For ét stykke nøjes jeg jo ikke med. 

Ellers har det været en hyggelig dag. Hentede min lille niece i dagpleje og hyggede lidt med hende. Alletiders charmerende unge :) Har lavet salat med nudler og kylling til min søster da jeg ikke syntes at en indkøbt sandwich ville passe godt til hendes kur ;) Og sidst men ikke mindst har jeg - for anden dag i træk - taget opvasken efter jeg har spist aftensmad... Min mor bliver SÅ stolt af mig hehe..!




Nu til maden;


  • Havregryn med blåbær og skummetmælk
  • Intet
  • En sk rugbrød med ost og hamburgryg. Tomat, purløg og hytteost
  • 2 sk knækbrød med hvidløgsost
  • Fuldkornsnudler med grønt, kylling og lidt feta
  • Jordbær
Har i dag brugt 20 point ud af 24.

Jeg går og overvejer hvad jeg skal finde på med motion. Overvejer at begynde til zumba - selvom rytme i kroppen ikke er det jeg har mest af. Overvejer også at begynde at morgensvømme igen. Og gå ture. Pt. er jeg dog godt tilfreds med at maden er ændret - så kommer det andet til senere.

Lyder godt at yndlingscafeen også er ved at blive mere bevidst om de gode, sunde sager. Hip hurra for fuldkorn...!

mandag den 1. august 2011

Hvor er det godt at se dig!!

Kære L

Ih, hvor har jeg savnet dig!!
Jeg er så ked af at du endnu en gang har været nede i hullet, men det er godt at du har fået gjort noget ved det igen. Jeg er stolt af dig!

I min verden går tingene meget langsomt! Jeg har vist været for god ved mig selv i ferien, og sammenlagt med en lille måned på krykker så er det ikke gået den rigtige vej... I dag ville jeg have begyndt at tælle kalorier, men jeg havde det elendigt da jeg vågnede, og T lavede mad til mig. Det har ikke været usundt, men jeg har bare ikke talt kalorier...

Her til aften var vi på yndlingscaféen, der netop har fået nyt menukort. Det var ikke så spændende som håbet, men der er kommet nye tiltag, som at alt deres brød er fuldkornsmærket bl.a. Jeg bestilte en oksekødsburger, men spiste kun underbollen og lidt over 1/3 af overbollen. Der var kartoffelbåde med til, men jeg spiste kun halvdelen, så jeg er ret stolt af mig selv (selvom jeg spiste resten af T's bøf, som han ikke kunne have)!

Udover det har jeg spist:

1 sk. rugbrød med æg og tomat
1½ portion suppe af vand, bouillon, blomkål og kylling
1 gl. multijuice
1 blomme
1 sk. rugbrød med 6% ost, skinke og tomat
Caféburger med kartoffelbåde, en lille Fanta og ½ l. vand

I morgen tager vi en tur til Esbjerg, så der kommer jeg til at bevæge mig lidt mere end ellers - og det vil jeg glæde mig til!! ;-D

Stort kram <3

I'm back!!!

Kære S,
Nu er jeg ved at have gravet mig selv op igen! Har haft en del ting som fyldte, og så er det svært at skabe nye vaner samtidig. Tror og håber at jeg er klar igen ;)

Var ved lægen i dag, ikke pga vægten, men den blev også en del af min dagsorden. Fortalte ham at jeg simpelthen ikke kan overskue det mere, vejer det højest jeg nogensinde har vejet. (120½ kg på hans vægt) Spurgte om der var mulighed for at jeg kunne komme en gang om ugen hos hans sygeplejerske for at blive vejet - og han sagde sgu ja!! :D Han sagde at det da var det mindste de kunne gøre, og hvis jeg kunne bruge det som en slags "hjælp-til-selvhjælp" så var jeg velkommen. Jeg har sagt det før, og siger det gerne igen - kan virkelig godt lide min læge :)

Jeg har ladet stå meget til. Jeg har ikke kunnet overskue alle de kg, som jeg skal af med. Har forsøgt, fejlet og spist endnu mere, som jeg ikke burde.

I dag er jeg begyndt at tælle point igen, og min dag har set sådan her ud:
  • Morgen: 1 sk rugbrød med ost
  • Mellem: Sprang jeg over da jeg spiste sen morgenmad
  • Frokost: 1 sk rugbrød med hamburgerryg, hytteost, tomat og purløg
  • Mellem: Jordbær og 2 sk knækbrød med hvidløgsost
  • Aften: Fuldkornsnudler med grønt og varmrøget laks
  • Mellem: 2 isis Choko småkager og en nektarin
Har spist for 20½ point, og har 24 at bruge af..

De sidste gange jeg har forsøgt at ændre kurs har jeg droppet alt usundt på en gang. Tænker at jeg med mine point nemt vil kunne få det usunde ind i mit regnskab - og at jeg ikke vil gå af med min light sodavand pt, da andet har større prioritering.

Det er dejligt at være tilbage - og glæder mig til at høre om hvordan det går i din verden.

Kæmpe knus <3

torsdag den 9. juni 2011

Kære L,

I går skete det værst tænkelige: jeg vred om i knæet mens vi spillede squash - igen - men denne gang kunne jeg bare ikke komme op igen og smerterne var ubeskrivelige...
T kørte mig på skadestuen, og heldigvis gik alting ret hurtigt. Inden for to timer efter jeg kom til skade, var jeg blevet røntgenfotograferet (intet brækket), havde fået benskinne på og krykker med hjem sammen med beskeden om at jeg ville blive kaldt ind til undersøgelse om 14 dage.
Nu ligger jeg på sofaen i den eneste stilling der føles acceptabel, og har ret ondt af mig selv.

onsdag den 8. juni 2011

Kære S,

Tillykke med den overståede eksamen i går. Nu kan du snart nyde sommeren uden det pres :)

Undskyld at jeg har været langt væk fra blogland. Har haft nogle ting lige at overveje og tænke over - du kender dem, så vil ikke uddybe det her. Vil ikke sige det er overstået, men skal nok bare videre med andre ting nu.

Skal til diætisten i morgen. Så skriver et mere omfattende indlæg der.

Kram

tirsdag den 7. juni 2011

Kære L,

Puha, så blev den frygtede eksamen endelig overstået!
Min uge har ikke været så kontrolleret som jeg havde håbet, men jeg synes heller ikke det er gået helt galt, selvom T og jeg delte en Ben & Jerrys i går til noget frisk frugt.
Jeg har en aftale med lægen igen på torsdag til vægtkontrol, men jeg tror jeg skubber aftalen en uge, så jeg kan få lov til at give den en ordentlig skalle.

I dag har min mad set således ud:
1 grovbolle + 2 ostehapser + 1 kop kaffe med mælk og sukker
1 bolle med æg og rejer (fra den lokale delikatesse)
Jordbær
Fuldkorns fusillini med 8% ostesauce med spinat, champignoner, skinkestrimler og porre

Jeg synes ikke det er så slemt, selvom jeg ville forkæle mig selv lidt efter eksamen - synes du?

Nå, men jeg har i øvrigt fået købt et par Nike Free, så jeg har godt fodtøj til gåture. De er simpelthen så lækre og kostede kun 340,- inkl. porto på den blå avis! :-D

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Kram S

fredag den 27. maj 2011

Kære L,

Så blev det fredag og jeg har været på vægten. Denne gang sagde den -0,5 kg. og det er jeg ganske godt tilfreds med! Jeg er faktisk bare taknemmelig over at jeg overhovedet har tabt mig, når det er blevet til to drukture og en syndeaften med chips.
På to uger har jeg tabt 2,2 kg. og jeg føler ikke at jeg undværer noget, hvilket helt klart er det vigtigste for mig!

Denne weekend står den på tøseaften lørdag med raclette og masser af de våde varer, sing stars, snak og ballade, og jeg glæder mig! Jeg regner med at holde mig fra chips som jeg plejer, men ellers vil jeg ikke holde mig tilbage.

T og jeg skal forhåbentlig snart ud og spille squash igen og så har vi stadig turen i svømmehal til gode, men det skal nok komme det hele :-)

Hvordan går det med dig? Var det i denne uge du skulle mødes med diætisten igen eller er det først i næste uge?

Kram S

torsdag den 26. maj 2011

Kære L,

Så havde jeg min første syndedag i går. Kun med chips sent på aftenen, så ikke hele dagen, dog! Jeg var i et underligt humør og havde brug for at 'rase' ud, og det blev så med chips i stedet for en løbetur, der jo havde været noget bedre for mig...
Jeg tror faktisk jeg gjorde det for at sabotere mig selv... Ved du hvad jeg mener? Jeg tabte mig jo meget i fredags og har vejedag i morgen, så for at bevise overfor alle at jeg er en fiasko, besluttede jeg mig for at spise chips... Fuck, hvor er det åndssvagt!!
Nå, men jeg sidder oppe på hesten igen og ryster på hovedet af mig selv. Jeg skal ud af den her bobble, hvor jeg tror jeg ikke er noget værd (tak for hjælpen, brormand!) og begynde at tro på mig selv. For jeg KAN og jeg VIL!
Hvordan går det hos dig, søde?

Kram

tirsdag den 24. maj 2011

Kære L,

Så blev det tirsdag og det er en lettelse at være kommet i gang med at tælle kalorier igen! Weekenden var overhovedet ikke slem madmæssigt, jeg spiste bare færre kalorier for at give lidt plads til to gange fest - men sprutkalorierne har ikke været helt i kontrol. Til gengæld gik jeg en masse fredag OG dansede og jeg holdt mig fra chips og lignende! Så jeg har gjort det bedste jeg kunne, synes jeg!

Hvordan har din weekend været, søde?

Knus S

fredag den 20. maj 2011

Kære seje L,

Din veninde har virkelig ret! Jeg kan også mærke at jeg gerne gør lidt ekstra for at T siger til mig at jeg er sej! :-) Pisse flot at du tog cyklen, og især når det var så mange kilometer! Du kan sagtens være stolt af dig selv også! ;-)

Jo, jeg var på vægten her til morgen, og sørme om jeg ikke har tabt mig 1,7 kg!!! Hvad siger du så?? Jeg er virkelig overrasket, for man skal jo også lige huske at sidste weekend var ret usund... Nå, men vægten siger 95,3 kg. og selvom det er mega meget, så er jeg bare STOLT af mig selv, fordi jeg har bevist at jeg kan!!!

Hav en super lækker weekend, søde!!

Kram

Kære S,

Så er det fredag - er du hoppet på vægten? :)

Sikke da en dame du har snakket med hva... Hvis jeg kommer ned og bare veje ti kg for meget - og jeg er tilfreds - så vil jeg da prutte på hvad mit bmi siger. Hovedformålet er vel at finde en "figur" som man er glad ved, og så det ligemeget om vægten siger 62 eller 72.

I går besluttede jeg mig for at cykle ud til stationen, og derfra køre videre med bussen jeg normalt bare tager på den anden side af vejen ;) Da jeg skulle hjem stod jeg af på stationen, og cyklede så hjem igen. Så røg der godt 8 km ind på min cykelkonto der. Dejligt :) En veninde sagde, mens jeg overvejede om jeg gjorde det eller ej - "du er supersej hvis du gør det"... Og hvem vil måske ikke gerne være sej? ;)

Håber du får en festlig aften :)

Kram

torsdag den 19. maj 2011

Kære L,

Haha nej, jeg spiser skam stadig aftensmad! Ved godt nok ikke lige hvad jeg var i gang med at skrive der, men færdig blev jeg vist ikke! ;-)
Flot at du fik vendt skuden, min pige! Du er jo SEJ!

Hende sygeplejersken jeg talte med sagde altså mange underlige ting, det var ikke kun det med kartoflerne (som jeg i øvrigt aldrig kunne finde på at holde mig fra!), men hun spurgte mig også hvor meget jeg regnede med at skulle tabe mig og jeg sagde at jeg gerne ville ende omkring 70 kg, for der havde jeg haft det rigtigt godt sidst (du har jo set billeder - lignede jeg én der skulle tabe mig yderligere 10 kg??), så siger hun "hovedreglen er at tage sin højde (162) og tage et-tallet væk (62) og så er det dét du skal veje, men hvis du har det fint med at være ti kilo overvægtig så er det jo hovedsagen" JA! Det sagde hun virkelig!! Sidst hvor jeg var i denne vægtklasse var jeg til vejning osv. i et fitnesscenter, hvor damen sagde til mig at jeg var bygget kraftigere (eller noget i den retning), så jeg havde slet ikke behov for at tabe mig så meget som mit BMI f.eks. siger.... Forvirret? Much!!

Nå, men det er dejligt at det kører for os begge! :-) Også en skønherlig torsdag til dig, min kære! ;-)

Kram

Kære S,

så har jeg fået lidt søvn :)

Skal lige forstå det rigtigt... Spiser du ikke aftensmad? Og så mht til de kartofler der. Synes hele tiden der er så meget for og imod, min diætist har skrevet dem på min plan og mener absolut ikke at der er noget galt i at spise kartofler. Selvfølgelig i begrænsede mængder, men sådan er det jo også med alt andet. Har søgt flere steder på nettet og der skriver de at det mest er mirakelkure som forbyder kartofler - og ris og pasta! Hovedsagen når du spiser er at du bliver mæt i lang tid - og det gør du med de tre ting :) Så jeg synes bare du skal spise kartofler, i min plan står at jeg må få mellem 120-180 g :)

Jeg fik vendt den negative bøtte i går, og havde en fantastisk dag hvor der bare var styr på mit madindtag! Beviste så endnu engang at den struktur jeg har når jeg arbejder - ja den skal jeg overføre til når jeg har fri. For det kører bare så meget nemmere :) Var helt stolt af mig selv. Det eneste jeg gjorde - som ikke var planlagt fra morgenstunden - var at bytte en halv skive brød m. pålæg ud med en kop af min fantastiske chai the.

Jeg skal til diætist igen onsdag i næste uge. Så må jeg se hvordan verden ser ud :) Glæder mig til at se hvad din vægt siger i morgen :)

Hav en rigtig dejlig torsdag,
knus

onsdag den 18. maj 2011

Hej S,

Jeg er jo lige her ;) Jeg ville have skrevet i formiddags, men blev kaldt på job to timer før tid... Så bloggen blev nedprioriteret til fordel for nogle andre ting jeg skulle nå!
Nu er jeg lige kommet hjem, og er træt :) Så tror jeg vil skynde mig i seng, og så laver jeg et ordentlig indlæg i morgen..

Ps. Vil dog lige fortælle at jeg har været god i dag!

Kære L,

Hvordan går det med dig? Jeg savner at høre fra dig!

Her går det fint. Jeg har fået ret godt styr på maden og det er slet ikke svært når jeg er herhjemme, men jeg frygter selvfølgelig at skulle spise ude.

Denne weekend bliver heller ikke god for mit vægttab, for ikke nok med at jeg skal til folkeskolereunion på fredag, så skal jeg til kandidatfest OG fødselsdag lørdag, så det bliver to dages druk og grillpølser. Så jeg må se om jeg ikke kan komme ud og løbe nogle ture inden da...

Jeg glæder mig faktisk til at skulle veje mig på fredag, for jeg føler virkelig at jeg gør en indsats nu. Jeg giver ikke bare slip til aftensmaden og tænker at det nok skal gå - og jeg spiser heller ikke aftensmaden mere. Ikke fordi det er 'forbudt' men fordi jeg ikke har været sulten/sulten nok. I dag bliver det nok til noget senere, for jeg har ikke fået nok kalorier i løbet af dagen, og det kan jeg også mærke...

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

mandag den 16. maj 2011

Kære L,

Jo tak, jeg har haft en dejlig weekend og konfirmationen gik super godt! :-) Det var godt nok en lang dag, for vi tog afsted kl. 9 og var først hjemme igen kl. 20.40, så vi var smadrede! :-)

I dag har jeg jo været til en vægtsnak hos min læges sygeplejerske. Hun syntes også at det lød mærkeligt at jeg ikke rigtigt tabte mig når jeg lod til at gøre alle de rigtige ting. Hun fortalte løst og fast om alt det jeg godt ved i forvejen: Masser af protein og kostfibre, mindre kulhydrat og fedt osv. osv. I starten blev jeg faktisk lidt irriteret på hende for jeg vidste jo godt de ting hun snakkede om, og indimellem lød det endda som om hun ikke helt troede på at jeg spiser som jeg gør, fordi jeg jo ikke tabte mig. Til sidst var jeg dog i stand til at overtale mig selv til at lytte efter og få stillet de spørgsmål som jeg har, og jeg endte med at få nogle brugbare ting med derfra:

  1. Jeg skal spise mere kød (protein)
  2. Jeg skal prøve at få noget motion ind i min hverdag
  3. Jeg skal være klar over at en usund weekend kan ødelægge en hel uges sundhed
  4. Jeg skal prøve at spise andre ting end jeg plejer fordi mine vaner er for indgroede og derfor kan stofskiftet være 'gået i stå'
Ja, så sådan bliver det fremover. Hun nævnte i øvrigt også at jeg skal holde mig fra kartofler, men det får jeg nu altså svært ved... Men jeg vil da prøve. Jeg synes dog stadig at kartofler er bedre end fuldkornspasta (fra naturen vs. man-made), men jeg vil give det en chance.
Desuden har jeg aftalt med hende at komme til vægtkontrol hver anden uge. Dog bliver første gang først om tre uger fordi de holder ferie eller skal på kursus eller noget i den retning.. :-) Det kunne altså være lidt fedt at have tabt en ordentlig røvfuld når jeg skal derop igen! ;-) Hendes vægt viste i øvrigt 96,2 kg. i dag.

Derudover har T. lovet mig at han vil hjælpe mig med at blive mere aktiv. Vi skal have fat i roklubben og se hvilke tilbud de har, og så ellers i svømmehallen i løbet af denne uge. Måske finder jeg endda lidt energi til en løbetur? Lad os se, jeg har jo også en del eksamenshalløj at se til... :-)

Mht. dine friuger og hvordan du kan skabe mere struktur, så kunne du måske prøve at lave to madplaner (til i løbet af dagen), som passer til en af hver slags uge. Du ved jo bedst hvordan en dag i en friuge forløber osv. På den måde har du simpelthen et skema som du kan kigge på, hvis du går kold i hvad du skal hvornår og hvorfor... Hjalp det? Eller har jeg misforstået dit spørgsmål?

Hvornår var det egentlig du skulle til diætist igen?

Kram S

søndag den 15. maj 2011

Kære S,

Der var engang en dame som havde besluttet sig for at ændre vaner. Maden skulle gøres sundere, måltiderne hyppigere og mindre og så skulle der drikkes mere vand. Desværre fandtes den onde "Ødelæggus-gode vanus-multidragus" i denne ellers dejlige verden, og den ville gøre alt for at damens plan ville mislykkes. Den stillede forhindringer op, såsom kage, chips og slik, og på trods af damens velvilje til at ændre vanerne, så hændte det at den onde "Ødelæggus-gode vanus-multidragus" vandt.

Og nøj hvor er det bare træls!

Ved at jeg pt har skåret rigtig kraftigt ned på det, og måske gør jeg det til større mængder end det reelt er. Jeg skal finde frem til hvor meget jeg vil tillade mig, stoppe op og mærke efter om jeg virkelig har lyst til det, og så ellers bruge fornuften.

En udfordring ved dette er også mine meget forskellige uger. Har to uger om måneden hvor jeg arbejder meget, og to uger hvor jeg stort set har fri hele tiden. De to uger med job er som regel gode, for der er er der struktur, jeg ved hvad jeg skal og jeg kan planlægge udfra det. Når jeg er herhjemme så ryger strukturen som jeg har brug for, alt bliver forholdsvis løst. Har du mon nogle gode forslag til hvordan jeg får skabt samme struktur i mine friuger?

Jamen, jeg har haft en hyggelig weekend. Min niece har overnattet her, vi så grand prix i går - med hjemmebagt kage! Men ja, det er favoritkagen, og gav kæresten resten med til nogle kammerater i dag.

Håber at du har haft en dejlig weekend. Var det en god konfirmation?

lørdag den 14. maj 2011

Kære L,

Det der Isis Choko Crunch skal jeg da helt sikkert have købt! Det er nemlig ret svært at finde noget der er sødt, men sundt nok til at kunne bruge som snack, hvis man kommer i dét humør!
I går havde jeg en fuldstændigt helt og aldeles dårlig dag! Jeg hoppede nemlig på vægten og måtte konstatere at jeg vejer mere end jeg nogensinde for har gjort (mens jeg har set det i hvert fald). 97 kg. siger den. Jeg var i dybt chok hele dagen og talte febrilsk kalorier for at finde ud af om jeg virkelig havde løjet for mig selv, men det lader det ikke til. Dem der har set billeder fra sidst jeg var så overvægtig, kan ikke forstå at jeg vejer mere nu, for jeg ser ikke lige så tyk ud nu som jeg gør på de gamle billeder - og i øvrigt føler jeg mig ikke så tung, ej heller synes jeg at det ser så slemt ud...
I dag er jeg faldet lidt ned igen, for intet har jo ændret sig. Jeg er stadig den samme, mine venner elsker mig stadig osv. Så jeg er gået tilbage til IKKE at tælle kalorier, for jeg bliver nødt til at se om jeg har fat i den lange ende med den kost jeg spiser nu. Hvis jeg ikke kan se vægttab om nogle uger, ja så skal der gøres noget, men lige nu vil jeg fortsætte som før (men dog skære slik og is ned til et absolut minimum) og så se om det er helt hen i hegnet.

Ellers vil jeg give din kæreste ret, for jeg er OGSÅ stolt af dig! Nogle gange når man sætter sig for at have en syndedag, så er der alligevel noget indeni der siger "Nej, fandme nej!" og det er så vigtigt at have den stemme! Flot, søde! :-D

Hvad skal du ellers lave i weekenden? Vi havde besøg af K+F i går og der gik lidt rødvin i det, men i dag skal vi ikke noget. Bortset fra at hygge og gå en lang tur med hunden :-) I morgen skal vi til konfirmation et meget fint sted, der hedder Hotel Baltic. Jeg er meget spændt på maden - især fordi vi har hørt at kuvertprisen er ca. 600,- pr. person!! 8-O

Når du synder, hvad er det så du synder med?

Kh. S

Kære S,

Puha, den med vægten kender jeg. Min vægt gik i udu, og jeg valgte bevidst ikke at købe en ny. Jeg ville være fri for at veje mig konstant, og vægten skulle ikke være det som bestemte om jeg havde det godt eller ej. Blev dog klogere da kalorierne efter noget tid havde syet meget af mit tøj mindre - og ejer nu en vægt igen!

Jeg har haft nogle dumme dage her på det seneste. Er som om gode intentioner er forsvundet, så i dag skal jeg kæmpe mig ind i rytmen igen. Den anden dag da jeg havde været ved diætist fortalte jeg kæresten at "Idag har jeg syndedag". Da jeg om aftenen ikke havde syndet sagde kæresten pludselig "jeg må indrømme at jeg er stolt af dig, du sagde du ville synde - men du har intet gjort". Jeg har så taget revanche torsdag og fredag, men i dag bliver en god dag!

For at fastholde mig selv i dagens madprogram vil jeg lige dele det med dig;
Havregryn med rosiner og skummetmælk
2 sk knækbrød med hvidløgsost
1 sk rugbrød med hamburgryg og hytteost samt blandet grønt
1 sk sandwichrugbrød med mørk 73 % pålægschoko
Fuldkornspasta med kødsovs med en masse skjulte grøntsager i
Youghurt med Isis Choko Crunch

Choko crunch lyder for godt til at være sandt, men Isis har virkelig fundet fidussen der. Jeg tjekkede med diætisten og den holder 100 % hvad den skal for at være morgenmadsprodukt. Endda med 19 % kostfibre i! Den er sødet med dadler, og har en let smag af choko. Og når den så kommer i vanilie youghurt - ja, så er det bare perfekt! Bruger det tit som aftenhygge eller som mellemmåltid mellem frokost og aften da det mætter godt, og jeg dermed ikke spiser for meget til aften. 

Jeg vil få gang i dagen, klokken er 8.30 og morgenmaden er spist. Håber at du får en rigtig dejlig dag.

Knus

Lidt om tankerne bag bloggen og skribenterne..

For noget tid siden oprettede L en blog, som hun dog aldrig fik i brug. Egentlig overvejede hun derfor at slette den igen, men hun syntes stadig at hun manglede et sted at sparre og skrive omkring den situation hun står i. Hun spurgte derfor S om hun ville være med til at skrive en blog om den vægttabsrejse som vi begge er draget ud på. Heldigvis sagde S ja, og vi glæder os rigtig meget til at vi får ordentlig gang i bloggen. Og det tror vi der snart kommer – vi elsker nemlig begge at skrive.

Vi vil begge gerne tabe os, har i perioder haft let ved det, og i andre haft rigelig med udfordringer. Begge har vi brug for at snakke, få vendt tanker og fortælle om vores glæder, frustrationer, hurra-oplevelser og hvad vi ellers må støde på.

Grunden til bloggens navn

L er lettere fascineret af ”Pippi Power”, som i bund og grund handler om at være som Pippi. Før dine tanker, ønsker og ideer ud i livet og lær at elske dig selv. Derfor måtte det perfekte da være at vi slap vores indre Pippi'er løs og kæmpede, dansede og hyggede os hele vejen frem til vores drømmemål.

Men hvem er vi så?

L er en kvinde på snart 29 år. Har været overvægtig i omkring 10 år, haft tabt en masse kg, taget dem på igen, tabt kg igen og taget dem på... Har prøvet at gå hos vægtkonsulenterne og WW og tabte mig da også. Men de gode vaner holdt bare ikke ved, og psykisk fulgte det ikke med. Begyndte derfor hos diætist i november for at have en fagperson at holde i hånden undervejs. Mit største problem er nok min sort-hvid opfattelse af tingene. Jeg ser meget alt eller intet på tingene, og kan have meget svært ved at acceptere hvis jeg har undet mig selv lidt søde sager osv. Jeg er derfor begyndt at skrive op hvad jeg spiser, så jeg har det reelle billede at holde mig til hvis jeg dunker mig selv i hovedet med det. Jeg håber, at det vil virke... Glæder mig til at dele rejsen med jer.

Jeg -S- er en 30-årig kvinde, der opfører mig som om jeg aldrig har været ude af tyverne . Jeg er gift, studerer, fester, hygger og prøver at finde ud af livet.
Jeg tog 30 kg. på efter gymnasiet, tabte 20 kg. i 2007/08 og har taget de fleste - hvis ikke alle - på igen. I første omgang tabte jeg mig med WW, men er ikke god til at blive holdt øje med og heller ikke at skulle betale for noget hvor jeg skal gøre arbejdet selv. Mit motto er: "Alt med måde", for jeg vil ikke begrænse mig selv. Jeg er ikke på slankekur men skal leve sådan resten af mit liv. Derfor prøver jeg at finde den bedste vej for mig, der består i at spise små portioner og overvejende sundt. Jeg leder stadig efter motions-motivationen. Jeg mistede den for et par måneder siden. Hvis nogen har set den så meld jer lige! :)

onsdag den 11. maj 2011

Kære L

Jeg har ikke haft en vægt i lang tid, så det er sikkert også derfor jeg tog på i juleperioden. Pludselig var meget af mit tøj simpelthen blevet mindre!!

For et par måneder siden skete der dog noget underligt: pludselig mistede jeg simpelthen min appetit!! Mig, som aldrig missede et måltid eller sagde nej tak til noget som helst! Det varede ikke længe før jeg havde fået styr på mit indtag. Nu tænker jeg mig om før jeg propper noget i munden - altså, på den måde om jeg er sulten, tørstig eller bare keder mig - for jeg forsager INTET! Jeg lever stadig som et ganske almindeligt menneske, der tager i byen, spiser junk dagen derpå, slik/is/whatever en gang imellem osv. Mit motto er: Alt med måde!

Jeg ved ikke om jeg har tabt mig, men det tror jeg. Thomas siger i hvert fald at han kan se forandringer. Mit princip med ikke at få en vægt ind ad døren er jeg blevet nødt til at fravige, for jeg har brug for at vide om der sker noget.

Til gengæld er jeg gået helt i stå på motionsfronten. Jeg gider simpelthen ikke. Men det er dog blevet noget bedre med bare at komme ud, efter vi er flyttet til Aabenraa. Det er meget sjældent at jeg bruger bilen, hvis jeg skal noget, i stedet går eller cykler jeg.

Kære S,

Dejligt du vil være med herinde :) Så skal vi sammen finde motivation og snakke om hvad der ellers rører sig.

Har haft en virkelig nede periode, tog 5 kg på fra februar og her til den 2. maj hvor jeg igen var ved diætist. Tænkte at nu var det fandme nok, og at jeg ville vise mig selv og verden at jeg kunne tabe mig og nå mit mål.

Har aftalt vejning med diætisten cirka hver 14. dag indtil sidst i juni, og så må vi derefter aftale hvordan det skal køre. Har det bedst med den korte snor, og at blive samlet op inden jeg kører ud på sidespor igen.

Dagene efter mødet skrev jeg ned og planlagde om morgenen hvordan dagens måltider skulle se ud - så der ikke var noget at diskutere med mig selv om. Jeg var SÅ dårlig af pludselig ikke at få sukker, så var rart at have planen at holde mig til. Den røg så lidt i weekenden, men fra i morgen vil jeg skrive ned igen, og skrive hvis ikke jeg overholder planen. På den måde kan jeg se hvor meget jeg træder ved siden af, istedet for at fordoble det og se helt sort på det.
Og så er det jo bare en fantastisk årstid som giver så meget energi også! Flytter sgu til spanien når det bliver vinter ;)

Hvordan står det til hos dig?